Udvikler (java)
- København K, Danmark
Stillingsbeskrivelse
Som udvikler hos Nine kommer du til at arbejde på forretningskritiske projekter, som udførende konsulent hos vores kunder. Du indgår i tværfaglige teams, og trives med at rollerne til tider overlapper. Du vil udvikle dig fagligt gennem opgaverne og gennem interne faglige arrangementer og konferencer i ind- og udland.
Du vil spille en helt central rolle i vores IT-projektleverance. Du elsker at have hænderne på tastaturet og implementerer elegante løsninger på komplekse problemstillinger. Du holder fokus på kundens behov og du er derfor i kontakt med kunden flere gange i løbet af dagen – de sidder ofte lige ved siden af dig. Men det handler ikke kun om hvad der skal laves, men også hvordan det skal laves.
Ansvarsområder
Dit ansvar i rollen som udvikler dækker primært de konkrete tekniske løsningsforslag, implementering i kodebasen og kvalitetssikring af kildekoden. Du spiller en afgørende rolle for at sikre, at vi leverer løsninger i høj kvalitet, der performer og håndterer alle situationer. Herunder at:
Udvikle løsninger og teste de specificerede løsningselementer
Afklare overordnede features samt krav i tæt dialog med kunden, projektleder og forretningskonsulenter
Implementere/deploye løsninger
Videreudvikle og vedligeholde løsninger
Estimere udviklingsopgaver og scope i samarbejde med dit projektteam
Stillingskrav
Du er uddannet datalog, ingeniør eller lignende på kandidatniveau med mindst 3 års erfaring med udvikling af software eller
Du er uddannet diplomingeniør, datamatiker eller lignende på bachelorniveau med mindst 6 års erfaring med udvikling af software
Du kan formulere dig flydende på dansk og engelsk, i skrift og tale.
Du har erfaring med Java og Spring Framework
Du har erfaring med udvikling af web-applikationer
Du har erfaring med relationelle databaser og JPA eller Hibernate
Du har erfaring med at arbejde i et agilt team
Det vil være en fordel, hvis også
Du har erfaring med Groovy og Grails
Du har erfaring med Javascript-frameworks, f.eks. Angular eller vue.js
Du har erfaring med testautomatisering, f.eks. Cucumber eller Geb
Du har erfaring med Docker eller Kubernetes
Du har én eller flere agile certificeringer
Du er villig til, og interesseret i, at lære andre sprog og teknologier
Nine tilbyder et fagligt spændende miljø, med dygtige kolleger, hvor du som Javaspecialist vil føle dig hjemme. Vi tror meget på faglig udvikling gennem interessegrupper, teknologiske oplæg, sparring med vores egne folk såvel som tekniske profiler udefra. Vi tilskynder at vore udviklere og arkitekter bidrager aktivt i Open Source projekter, samt deltager på konferencer som F.eks. QCon, JavaONE, Gr8Conf, GOTO, Devoxx, JBoss World o.l.
Mere information og ansættelsesproces
Ønsker du at vide mere om rollen som udvikler kan du kontakte Heidi Holstein telefon 26741906 eller skrive til job@nine.dk. Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at møde dig og lære dig bedre at kende.
eller
- København K, Danmark
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.
