Nine er et it-konsulenthus – og det er vores mission at skabe digitale løsninger, som vi kan være stolte af. Løsninger der styrker den offentlige forvaltning og virksomhedernes konkurrenceevne. Løsninger af høj kvalitet, med lang levetid. Og løsninger der ikke bare effektiviserer, men udvikler vores kunders forretning.
Vi leder efter talenter, der tør stå forrest og udfordre status quo. Du bringer nye ideer til bordet, samtidig med at du opbygger dyb indsigt i kundens forretning, og forståelse for deres udfordringer og behov.
Vores konsulenter arbejder med løsninger centralt i den offentlige it-infrastruktur, f.eks. virksomhedsregisteret (CVR), personregisteret (CPR), Digital Post og Skat – og for virksomheder i finanssektoren, med stor berøringsflade i befolkningen. Dit arbejde og dine ideer vil få indflydelse på mange menneskers hverdag.
Rolle
Du arbejder på forretningskritiske projekter eller som udførende konsulent hos vores kunder. I begge tilfælde indgår du i tværfaglige teams, og trives med at rollerne overlapper. Du vil udvikle dig fagligt gennem opgaverne og gennem interne faglige arrangementer og konferencer i ind- og udland.
Som softwareudvikler spiller du en helt central rolle i vores leverancer. Du har hænderne på tastaturet og implementerer elegante løsninger på komplekse problemstillinger.
Du holder dit fokus på kundens behov og du er derfor i kontakt med kunden flere gange i løbet af dagen – hun sidder ofte lige ved siden af dig. Men det handler ikke kun om hvad der skal laves, men også hvordan det skal laves.
Vi ansætter dig, der har et bredt sæt af tekniske kompetencer. Du ser ikke nødvendigvis dig selv som full-stack udvikler, men du er ikke bange for at kaste dig ud i områder uden for dit speciale. Du er drevet af at være med til at forme morgendagens it-landskab.
Ansvarsområder
Dit ansvar dækker primært de konkrete tekniske løsningsforslag, implementering i kodebasen og kvalitetssikring af kildekoden.
Det vil være en fordel, hvis også
Nine tilbyder et fagligt spændende miljø, med dygtige kolleger, hvor du som Javaspecialist vil føle dig hjemme. Vi tror meget på faglig udvikling gennem interessegrupper, teknologiske oplæg, sparring med vores egne folk såvel som tekniske profiler udefra. Vi tilskynder at vore udviklere og arkitekter bidrager aktivt i Open Source projekter, samt deltager på konferencer som F.eks. QCon, JavaONE, Gr8Conf, Devoxx, JBoss World o.l.
Mere information og ansættelsesproces
Ønsker du at vide mere om rollen som Softwareudvikler kan du kontakte Talent Recruitment Manager, Christoffer Dahl på telefon 29890725 eller skrive til job@nine.dk. Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at møde dig og lære dig bedre at kende.